Jobs

Vi søger en ung social media haj – er det dig?

By February 20, 2017 No Comments

Pssst bor du i Aarhus, og er du verdens sejeste studerende inden for kommunikation, branding eller marketing? Har du lysten til at udvikle dit talent, og er du samtidigt en del af de absolut bedste studerende på din årgang? Måske drives du af både data og kreativitet?

Hvis du nikker ja til alle eller flere af ovenstående, så har vi en stilling ledig til dig 🙂

Dijitall søger lige nu unge digitale konsulenter med lysten og evnerne til at være en del af vores team, bestående af super dygtige mennesker med store ambitioner. Du vil blive indsluset i en virksomhed med en flad organisation i stærk udvikling og med mulighed for at præge fremtidens forløb.

Arbejdet vil blandt andet bestå af følgende:
– Opdatering og tekstforfatning til de sociale medier
– Udarbejdelse af kreativt og værdiskabende content
– Implementering og eksekvering af social media strategier for mindre og mellemstore virksomheder

Ligesom du vil præge os, vil vi rigtigt gerne være med til at præge dig, hvilket betyder, at vi hele tiden vil stræbe efter at udvikle og dygtiggøre dine kompetencer, så du ender som verdens sejeste super-konsulent, når du forlader os og er færdig med din uddannelse.

Lyder det som noget for dig? Så smid en ansøgning til mail@dijitall.dk med dit CV samt en motiveret ansøgning, der beskriver, hvorfor du vil hoppe ombord på båden.

Vi glæder os til at høre fra dig!

NB. sidste frist for ansøgning er fredag d. 3 marts.

/Dijitall-teamet