Mark Zuckerberg, medstifter og ejer af Facebook, har flere gange i starten af det nye år udtalt sig om nødvendigheden af flere store ændringer af Facebook. Disse ændringer kommer som følge af stor kritik af det sociale medies kamp imod ”fake news”. I oktober var både Facebook, Twitter og Google i forhør i det amerikanske senat i forbindelse med netop dette problem.

Samtidigt ønsker Facebook også at vende tilbage til deres originale formål. Nemlig at forbinde mennesker på tværs af distancer, gøre os mindre ensomme og på lang sigt skabe glæde for forbrugeren. Ifølge undersøgelser fylder virksomheder og medier alt for meget på Facebook, hvilket giver mindre plads til personlige forbindelser – og gør et scroll igennem Facebook til en passiv oplevelse.

Men hvad betyder dette reelt set for virksomheden, der ønsker at bygge sig et community på Facebook?

Facebook vil begynde at udforske og arbejde på nye algoritmer, der prioriterer venner og familie, samt indhold der kan starte betydningsfulde sociale interaktioner.

The first changes you’ll see will be in News Feed, where you can expect to see more from your friends, family and groups.” – Mark Zuckerberg

Dertil hører det også, at Facebook vil nedprioritere indhold fra virksomheder og medier. Dette betyder dog ikke, at livet for virksomheder på sociale medier vil blive umuligt. Men det vil kræve at man er kreativ i tilgangen til ens content, og at man er villig til at udfordre og udforske de nye algoritmer. Generelt set, skal kvaliteten for virksomhedernes organiske indhold også hæves, da det med god mulighed vil blive ”survival of the fittest”.

Hvad med annonceringen på Facebook?

Facebook annonceringen forbliver uændret, hvilket vil sige, at den almindelige bruger stadigvæk vil have sit News Feed fyldt med reklamer.

The move will not affect advertisements — users will continue to see the same ads they have before, meaningful or not.” – Business Insider

Ændringen i News Feed prioriteringen vil have 2 passive effekter på Facebook annonceringen:

  1. At forbrugeren ser færre opslag fra virksomheder i sit News Feed vil betyde, at når forbrugeren endelig ser en, uanset om det er annonce eller ej, vil de også automatisk give dem mere opmærksomhed end nu, hvor News Feedet altid er fyldt med opslag fra virksomheder.
  2. At virksomheder bliver nedprioriteret betyder, at kampen om de organiske likes bliver hårdere. Derfor ville det være en meget naturlig udvikling, at virksomhederne øger annonceringsbudgettet for stadigvæk at kunne nå ud til forbrugerne. Derfor vil det betyde, ifølge et udbud/efterspørgsel synspunkt, at enten stiger prisen for annoncering på Facebook, eller også finder Facebook plads til endnu flere annoncer langs deres News Feed.

I expect the time people spend on Facebook and some measures of engagement will go down. But I also expect the time you do spend on Facebook will be more valuable.” – Mark Zuckerberg