Der er stadig mange virksomheder, som ikke udnytter markedsføring gennem de sociale medier. Her kan du læse om fem hyppige årsager til, at virksomhedsejere fejlagtigt negligerer det enorme potentiale, der er i at markedsføre sig gennem de sociale medier.

Manglende effektivitet
Der er mange virksomheder, der stadig mener, at markedsføring gennem sociale medier ikke er effektivt nok. Markedsføringsmetoden er stadig relativ ny, hvilket gør, at nogle virksomheder har en naturlig skepsis til det. Ikke desto mindre er der på verdensplan omtrent 1,3 milliarder Facebook-brugere og mere end 3,5 millioner danske brugere – og de tal er stadig voksende.

Derudover får sociale medier som Instagram, Snapchat, Twitter og LinkedIn hver måned flere og flere brugere, og de interaktive platforme fortsætter med at udvikle sig på nye måder for at imødekomme brugernes interesser og behov. Samtidig er de mange brugere på de sociale medier i højere grad blevet vant til ideen om online interaktion med virksomheder. Dét kombineret med det enorme potentielle marked betyder, at det bliver svære og svære at argumentere imod, at markedsføring på de sociale medier ikke kan være yderst effektivt.  

Ka‘ det betale sig?
Om et konkret opslag på Facebook eller LinkedIn fører til øget salg er svært at vurdere, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det direkte investeringsafkast kan være vanskeligt at måle. Markedsføring gennem de sociale medier kan i stedet være med til at øge kendskabet samt opmærksomheden til din virksomhed eller til et bestemt produkt, og dét kan i sidste ende føre til et salg. Derudover er der som bekendt minimale omkostninger ved at markedsføre sig gennem de sociale medier. Dermed kan en virksomheds aktive tilstedeværelse på sociale medier i langt de fleste tilfælde betale sig.

Læs mere om investeringsafkast gennem de sociale medier her: ROI på de sociale medier

Min virksomhed passer ikke ind på de sociale medier
Vi hører ofte virksomhedsejere sige, at den industri de er i, ikke naturligt passer sig til at blive markedsført på de sociale medier. Det er sandt, at nogle industrier, som udgangspunkt, passer bedre til at blive markedsført gennem de sociale medier. Men reelt set kan enhver virksomhed blive markedsført gennem de sociale medier – det kræver blot den rigtige tilgang.

For få følgere
En anden bekymring, der ofte ses som en barriere ved, at industrien ikke passer til de sociale medier er, at virksomheden ikke vil få nok følgere eller likes.

Det er naturligvis sjovere at have 10.000 følgere end 100, men det er nødvendigvis ikke antallet af følgere eller antallet af likes, der er afgørende for virksomhedens succes på de sociale medier. Selvom man ’’kun’’ har 100 følgere, kan det være lige så godt som at have 10.000, hvis bare man har de rigtige 100. Det er essentielt at have følgere, der har lyst til at interagere med ens virksomhed, og hvis følgerne er det, så kan 100 følgere faktisk være mange.  

Det er tidskrævende
Effektiv markedsføring er ikke noget, der kan gøres på en formiddag – hverken på de sociale medier eller på andre traditionelle medier. Markedsføring på de sociale medier behøver dog ikke at være lige så tidskrævende som på de traditionelle, og man kan med få midler nå ud til mange i målgruppen.

Men for at få det optimale udbytte ud af det enorme potentielle marked skal markedsføringen planlægges, analyseres og strategisk udføres. Det betyder, at man er nødt til at bruge en betydelig mængde tid og resurser for at være sikker på at opnå de bedste resultater.